Trafikpolitik for Breum skole
 
Mål:
  • At vi undgår ulykker og uheld.
 
Undervisning:
Der undervises i trafik på alle klassetrin. Udgangspunkt for undervisningen er faghæfte 20 og relevant materiale fra Rådet for Sikker trafik.
Vi afholder:
  • Gå - prøve i 0. klasse
  • cykelprøve i 3. klasse
  • Cykelprøve i 6. klasse.
 
På vej til skole:
Vi opfordrer til, at eleverne fra 4. klasse og opefter går eller cykler til skole, hvis afstanden fra hjem til skole gør det muligt. Når eleverne er på vej til skole i vinterhalvåret opfordrer vi til, at alle bruger reflekser og lys. Vi forventer naturligvis, at alle elevers cykler er lovlige med lys og reflekser. En gang om året kommer politiet og laver cykeltjek.
 
På cykelture i skoletiden:
På cykelture med skolen i undervisningstiden skal elever og medarbejdere altid bruge cykelhjelme. Har man ingen selv, stiller skolen en hjelm til rådighed.
 
 
 
 
 
Ved kørsel i bil til skole/afsætning:
Ved afsætning af elever i rundkørslen, vær da opmærksomme på, at rundkørslen bruges af samtlige skolebusser. Vi opfordrer til, at forældrene bruger ”kys og kør” princippet, da alle børn lærer og udvikler sig af at få ansvaret for selv at gå ind  i klassen, sørge for overtøj, madpakke og lign.
Skolepatrulje:
Breum skole har valgt at have en skolepatrulje. Skolepatruljen bestående af elever fra 6. og 7. klasser. De står i krydset ved Brugsen i alle frikvarterer og klokken 7. 40 på alle skolehverdage. Færdselskontaktlæreren er ansvarlig for organiseringen og oplæringen af skolepatruljen. Skolepatruljen hjælper deres skolekammerater i trafikken, men de har IKKE ansvaret for elevernes sikkerhed i trafikken. Forældrene opfordres til at bakke op omkring skolepatruljen og følge deres anvisninger.
 
Udarbejdet Januar 2013, Breum skole SB og ME
 
Læs mere om gode råd og trafik på www.sikkertrafik.dk
 
Trafikfarlige veje i Skive kommune.
Find via link: